HTML

fredag den 20. januar 2012

Du kan få dem for 2kr....

Det er muligt det kun tager 5 min at handle i Fakta men efter M's besøg i den nærliggende Fakta butik tror jeg godt jeg kan bruge 10min i Netto.
Mine kogekundskaber strækker sig til sushi og risengrød så hjemme hos os er det M der står for madlavningen. Vi skulle have pandekager med fyld og efter at have været byen rundt uden held finder han nogle i Fakta. Da de pandekager han fandt i Fakta sidst han var for gamle tjekker han datoen og hele kassen er for gamle! Han vælger at tage dem med op til kassen for at høre om den dato der viser de er for gamle nu også er udløbsdatoen.
Her vil jeg så lige indskyde at hvis i kendte M ville i vide at sandsynligheden for at det han så som udløbsdatoen kunne være stregkoden eller et hvilket som helst andet nummer på pakken er ret sandsynlig - no affense skatter!
Han kommer op til kassen hvor der sidder to unge piger og snakker i stedet for at koncentrere sig om kunderne og allerede her begynder den stakkels mand, der har været byen rundt efter pandekager, at stejle. Han haaaader ekspedienter der udstråler at de ikke gider deres arbejde eller som sms'er, eller snakker i telefon, eller piller navle, eller ikke sidder på deres pind.
Han spørger pigen i kassen om pandekagerne er for gamle hvortil hun svarer at ja det ser da ud til de er to dage for gamle.
M: Nå jamen så skal jeg ikke have dem.
Faktapigebarnet: du kan få dem billigere.
M: Nej tak.
Faktapigebarnet: du kan få dem til 2kr stykket.

Behøver jeg sige M forlod butikken, og til pigens held, uden at hive fat i hendes chef først.
Vi var nok ikke døde af at have spist dem, vi havde nok ikke engang fået maveonde men 1. jeg er mega sippet med udløbsdatoer og smider hellere tingene ud en dag for tidligt end en for sent og 2. man kan jo spørge sig selv om hun havde tilbudt det samme med en pakke kød eller en gang laks. Fisk og skalddyr der er to dage for gamle vil jeg nødig være den der sætter tænderne i. JA ja ja folk kan jo lade være at takke ja til tilbuddet men nu er det måske ikke alle der er lige bevidste om at f.eks fisk og skalddyr der er for gammelt i den grad er sundhedsskadeligt.

Nå nu til et andet emne, nemlig layoutet her på siden.
Som nogen af jer måske har set....ja jeg, eller mit ego, vælger jo at tro at der ihvert fald sidder en eller anden derude der gider læse med.... så har bloggen lignet L*** de sidste på dage. Og hvorfor har den så det...jo det er skam fordi søster pilfinger her lige skulle lege lidt med nogle opsætninger.
Jeg er ikke meget for at indrømme det men det tog mig sådan ca 2.sekunder og et klik at fucke hele udseendet på bloggen op. Okay indrømmet faktisk to klik for søster pilfinger overvejede jo selvfølgelig ikke lige at trykke på vis siden før jeg trykkede GEM. DUM DUM DUM DUM!
Det er såååå typisk mig og efter at have opdaget at siden lignede L*** så gik jeg sgu lidt i frustrationsmode. Okay måske er PANIK mere dækkende. Hvad er det egentlig for noget med mig og panik/frustrtionsmode der gør at jeg lige ender forbi slikskabet??? Det er sgu da ynkeligt, som om tingene på magisk vis ændres fordi jeg æder en gang chokolade, kage, vingummi eller lakrids. Efter flere forsøg lykkedes det mig at få fat i min veninde lykkedes det og hun fik udbedret de værste skader og idag har jeg så fået styr på det sidste uden at lave mere rav i den. Jeg er faktisk ret stolt!! Jeg kan også helt selv finde ud af at ændre baggrunden nu, jaaaa hun kan nogen ting hende her!
Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan man fjerner de to sorte kasser i toppen og i siden for de går alt selv ikke helt til mit nye pink/lyserøde tema!

Apropos pink og lyserød så skal i da lige se hvad jeg har lavet:

onsdag den 18. januar 2012

Lalandia Tur/Retur

Vi hentede Noah tidligt fredag og så fik M den ide at vi skulle køre i Lalandia. I og for sig var det jo en dejlig ide hvis det ikke lige var for de skide ekstra kg jeg har tillagt mig de sidste par år. Ja ja jeg kunne jo købe en badedragt i stedet for en bikini men fandeme nej om jeg vil kaste håndklædet i ringen og acceptere de ekstra kg! Anyway så skal jeg jo ligesom ikke glo på mig selv i den bikini, det er alle de andre gæster der kan gå traumatiserede hjem fra Lalandia pga synet hehe
Nå hjem og pakke badetøj og afsted til Lalandia. Noah elsker svømmehallen og i sommers lærte han at svømme så det er jo med at holde det ved lige.

Da vi kommer derhen sidder der fandeme et fint skilt på døren med teksten: d.d. og til søndag vil der blive filmet til programmet Mig og min mor! FUUUUUUUUUUUUUUCCCCCCCCKKKKK med fuck på! Altså en ting er at tvinge mig selv i svømmehallen men fandeme nej om jeg skal risikere at ende på landsdækkende tv i bikini.
Hvad fanden gør man når man har lovet den lille rødhårede at vi skal i Lalandia...hm...kan man bade i burka? Og i givet fald hvor skaffer man sådan en sådan i sidste øjeblik midt på Lolland?
Et øjeblik overvejede jeg at sige til M at han altså måtte tage den der badetur. Det blev en kort overvejelse for jeg var jo udemærket klar over at den ikke ville gå. Jeg fik overbevist mig selv om at de der mor og datter filmfiduser jo først skulle lande i et feriehus og at de sikkert ville filme der først.
Til mit held må jeg have haft ret, der kom ihvert fald ikke noget filmhold ind i badelandet mens jeg befandt mig der i bikini. Ved nærmere eftertanke var det ikke kun mit held men faktisk alle jer der ser programmets held at jeg ikke kom på tv í bikini! Tro mig, i ville være blevet traumatiserede for livet!

torsdag den 12. januar 2012

Tandlæge og slankekur.

Hvem er det egentlig lige der har besluttet at historien om Karius og Baktus skal være sådan en historie som alle børn får læst højt?? Jeg er sikker på, at det er en tandlæge. En tandlæge der vil være sikker på at børnene ikke vil børste tænder. Det er jo nærmest propaganda.
Ved nærmere eftertanke kunne det være man skulle skrive en revideret udgave, det kan egentlig gøres meget kort:

Kender du historien om Karius og Baktus? De to små fyre der bor i munden på en lille dreng og bygger små SØDE huse i hans tænder. De der små fyre som forfatteren har valgt skal være de søde, dem det er synd for at der bliver børstet tænder.
DET ER LØGN!!! Det er ikke synd for dem og børster du ikke dine tænder så skal du nu hører hvad der sker!
Du får huller, og nej de huller er ikke små huse med altaner, en lille fyr har lavet med en hakke. De huller er resultat af noget så klamt som madrester og bakterier. I de huller, der IKKE er små huse, kommer der plumper. Når du så en gang har betalt sådan om trent 1145kr for at få lavet hullet, husk så bagefter at lade være, at tygge i noget der kan hænge fast, ala tyggegummi for det er plumperne åbenbart ikke lavet til, og det koster så 1145kr IGEN at få sat et nyt stykke plump i. Og til alle jer 5 årige der læser med så kan jeg oplyse at 1145kr sådan ca er hvad i har brugt det sidste år på at spare sammen for at købe jeres Nintendo ds.
Og de levede lykkeligt til deres dages ende -TANDLÆGERNE ALTSÅ MED DEN FEDE TYKKE PUNG!

Hader så meget tandlæger og jeg har kraftedeme mere ondt nu end inden den åndssvage plump der røg ud blev lavet.

Nå nu til noget mere positivt nemlig min slankekur.
So far er der røget 3kg jeg kan godt mok ikke rigtig se det men hey jeg stoler på badevægten -tror jeg nok.
Noah og M bagte brownies igår hvilket var en fristelse af de store, der duftede i hele huset og jeg ELSKER brownies, åh brownies. Men jeg var sej jeg holdt mig fra fristelsen, det var så bare en skam at min hånd og min mund ikke var lige så viljestærke som mig.
Idag har jeg taget en alvors snak med min hånd og mund og vi har lovet hinanden at den står på cola light, te og tyggegummi de næste to dage.

onsdag den 11. januar 2012

Længe leve frit skolevalg

Ja ja ja jeg ved godt der er regler og jeg ved godt at de regler siger at man ikke har frit skolevalg hvis det betyder der skal oprettes en klasse mere men for helvede da også...
Der er 27 distriktsbørn og der kommer en tilflytter indenfor kort tid dvs 28 distriktsbørn. Herudover er vi 24 der har søgt om at få vores børn på den skole hvoraf en del har både 1, 2 og 3 børn på den skole i forvejen, herudover er de andre skoler i området fyldt tilpas op men næh nej de vil ikke oprette en klasse mere. Så pyt med at ungerne ikke kommer i klasse med deres børnehave kammerater og pyt med at nogen forældre ender med at skulle aflevere børn op til 3 forskellige steder.
Som det ser ud nu kommer der kun en klasse efter sommerferien, alle andre årgange på skolen har 2 klasser.
De ville uden problemer have nok til 2 klasser af ret pæn str men børne- unge udvalget siger nej. Heldigvis er der nogen forældre der har taget kampen op og igår var det i lokal avisen. På mandag er vi forældre der har ønsket skolen inviteret til møde. Jeg håber virkelig at udvalget kan se logikken i at oprette den ekstra klasse.

Selvom det ender med at udvalget siger nej kommer Noah på skole med en af sine bedste venner fra børnehaven men de tre drenge der har hængt sammen siden de startede vil blive splittet da den sidste er distriktsbarn på Østre som er den skole der er tale om. I know de får nye venner osv men nu har de tre knægte det bare super sammen.

Nå det blev lidt galde herfra idag.

søndag den 8. januar 2012

Skovtur, ninjaer og monster insekter

Hvor får de det fra??? Altså al den energi sådan nogen drenge er udstyret med!
De sagde godmorgen allerede inden 6, jeg tror faktisk nærmest den var 5. Det skønne ved den årstid vi har nu er at man kan bilde dem ind at det er midt om natten, og med en smule held få dem til at sove lidt længere! Ved nærmere eftertanke er kl. 5 så ikke også midt om natten??
Uanset hvad kl 5 er så sov de ikke meget længere og fra det øjeblik de stod op kørte de i ninja mode.

Dagens råd: lad ikke jeres sønner se Kung fu panda med mindre i er indstillet på at blive angrebet med ninja moves fra alle kanter og når i mindst venter det.
Inside info: en 5 årigs ninja moves har absolut intet og jeg mener INTET at gøre med de elegante afbalancerede, afværge bevægelser megen kampsport er bygget op om. Ærlig talt tror jeg nærmere det kan sammelignes med Brian Nielsen med en hjerneblødning - ANGRIIIIIIIIIIB!!!
For at undgå alt for mange blå mærker på os voksne, og alt for mange tudeture drengene imellem, blev de pakket i tøjet og ind i bilen og så gik turen i skoven.
En time i skoven med at knække kæppe, vælte rådne træer og løbe rundt det hjalp lidt på krudtet!

Mit job når vi er i skoven i øjeblikket er at finde insekter, nærmere betegnet bænkebiddere til Noahs husdyr. Ja som alle andre forældre er jeg endt med at passe hans dyr, men det er ikke en kat eller en fugl eller et eller andet dyr man kan købe mad til i en dyrehandel, næh nej så heldig er jeg ikke! Nu spørger du måske dig selv hvad er det for et kræ...det er en salamander, eller to faktisk. Min søster og Noah var i haven i efteråret og fandt dem da de var gået i hi og i stedet for at lade den være i sit hi og dermed dvaletilstand tog de den fandme med ind og hvem hænger nu på at holde de to super fredede kræ i live indtil foråret hvor de kan sættes ud, ja det gør jeg. Så næste gang i synes det er irriterende at skulle fodre katten som i lod ungerne få under aftale om at de selv passede den, så stop op og sæt pris på at der findes dåsemad i nærmeste supermarked.

I min jagt på bænkebidere fandt jeg også andre knap så hyggelig kræ som f.eks den her monster hveps.

Nå vil smutte jeg bliver ninja tævet med en sækkestol.

lørdag den 7. januar 2012

Sådan en helt almindelig lørdag

Hold kæft hvor har jeg lavet minus idag. Når jeg tænker tilbage på dagen har jeg faktisk lavet så lidt at jeg ikke engang kan huske hvad jeg har lavet -gav det mening??

Lige nu ligger Noah og Bilal og ser Kung fu panda. Nå ja måske skulle jeg lige fortælle hvem de to baryllere er. Den nemmeste måde at beskrive de to troldeunger, hvoraf Noah er mit 5årige afkom og Bilal er mine forældres plejebarn, er at sige Jeppe og Osman. Hvis i ikke ved hvem det er så spørger jeres børn. Hvis de ser Ramasjang og nærmer sig skole alderen kan de helt sikkert fortælle hvem det er. Boomer og Brady beskriver dem egentlig også ret godt, jeg kan ihvertfald godt forestille mig at Bilal og Noah bliver ligesom de to. Og igen hvis jeres børn ser de der en million børnekanaler der pt udbydes så nævn serien 'Et par konger' så kan de sikkert fortælle jer mere.
Herudover er der Mads. Mads er min bedre halvdel eller er jeg hans bedre halvddel? Nej det vil give to bedre halvdele og så er det jo ikke halve mere eller???

Projektet for 2012 er vægttab. Indtil videre går det ret godt men okay jeg har så også kun været igang siden i søndags. Jeg må indrømme at jeg synes der er meget meget lang vej til målet og det er vist mildt sagt. Hvis skal være helt ærlig og det skal man jo så er der faktisk sådan omtrent, rundt regnet 25kg tilbage.

Så er det jeg spørger mig selv hvordan i alverden jeg har tilladt mig selv at ryge op i den vægtklasse jeg er? Jeg er sikker på at det ikke er min skyld, nej faktisk tror jeg nok at det er chokolade ninjaernes skyld. Dem kender i godt ikke?? Det er de der små sataner der på mystisk vis, og helt uden man opdager det, sniger chokolade, og ved nærmere eftertanke en masse andet usundt, ned i indkøbsvognen. Så er der deres venner. De hedder det-er-syndt-at-smide-noget-ud det er dem der er skyld i at man lige tager den ekstra portion mad, kage og hvad der ellers lige er en rest af. JO de her væsener findes altså, jeg er helt sikker!!

Nå strikketøjet kalder så det er over and out for idag.